header banner
Default

Nationalbanken advarer, at boligkøbere undervurderer oversvømmelsesrisikoen


Weekendens stormflod og det voldsomme vejr ramte landets boligejere flere steder i landet hårdt med oversvømmede stuer og ødelagte huse til følge.

Siden har landets forsikringsselskaber og Naturskaderådet måttet behandle tusindvis af anmeldelser om ødelagte boliger.

quote Klimatilpasning starter som regel med en oversvømmelse. Det ville være smartere, hvis det startede med, at man vurderer risikoen

Toke Emil Panduro, seniorforsker, AU

Udover de store ødelæggelser viser tidligere erfaringer, at boligejerne nu også kan se frem til et prisfald på deres ejendomme, hvis ejendommene er i risiko for oversvømmelse, og det kan få konsekvenser.

Det vurderer Marcus Mølbak, der er senior klimaøkonom hos Nationalbanken

- Bekymringen er, at boligejere får opsparingen kraftigt reduceret, og at banker får deres udlån i boligerne i klemme, når huset oversvømmes, siger han til TV 2.

Præstø blev hårdt ramt af oversvømmelserne.

Præstø blev hårdt ramt af oversvømmelserne. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Risikoen for oversvømmelse bør ifølge Nationalbanken i højere grad afspejle sig i boligpriserne, også inden stormflod rammer, så boligkøbere ikke betaler for meget for udsatte huse.

Derfor er der behov for, at boligkøbere, banker og realkreditinstitutter i højere grad indregner oversvømmelsesrisiko, lyder opfordringen fra Nationalbankens klimaøkonom.

Vi glemmer frygten

VIDEO: Undersøgelsen af olietank ved boligkøb
Boligraadgiver.dk

Selvom de hyppigere og kraftigere stormfloder kan få store konsekvenser for vores boliger, viser forskning fra Aarhus Universitet, at frygten for ødelæggelser forsvinder ud i glemslen for boligkøbere bare tre år efter en stormflod.

quote Det siger noget om, at vi ikke er særlig sensitive over for risikoen ved klimaforandringerne

Toke Emil Panduro, seniorforsker, AU

I de første tre år efter en stormflod kan der være prisfald på hele 30 procent af boligens værdi i de stormflodsramte områder.

Men herefter forsvinder presset på priserne, og ifølge Toke Emil Panduro, der er seniorforsker på Aarhus Universitet og står bag studiet, er det overraskende, at prisfald ikke er mere permanente.

Sådan så Oddermose på det sydøstlige Møn ud efter oversvømmelserne.

Sådan så Oddermose på det sydøstlige Møn ud efter oversvømmelserne. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

- Det siger noget om, at vi ikke er særlig sensitive over for risikoen ved klimaforandringerne lige nu, fortæller han.

Samtidig med at risikoen for oversvømmelser forsvinder ud af vores boligovervejelser, kan det også betyde, at de tiltag, der skal beskytte os mod det voldsomme vejr, ikke bliver prioriteret i tide

Læs også

Ægtepar reddet fra druknedøden

Læs også

Ægtepar reddet fra druknedøden

Det skyldes ifølge Toke Emil Panduro, at vi først garderer os mod vejret, efter det har ramt os.

- Klimatilpasning starter som regel med en oversvømmelse. Det ville være smartere, hvis det startede med, at man vurderer risikoen, fortæller Toke Emil Panduro.

En lille rabat

VIDEO: Hvordan undgår man vand i kælderen ved skybrud?
Falck Danmark

I 2021 advarede Nationalbanken om, at prisen på huse i risikoområder kun delvist afspejlede risikoen for oversvømmelser.

Her viste Nationalbankens beregninger, at der i gennemsnit kun var en prisforskel på seks procent mellem et hus i et risikoområde, og et tilsvarende hus uden risiko for oversvømmelser.

Et træ væltede natten til fredag ned i haven hos Marita Dalsgaards naboer i Stege Nor.

Et træ væltede natten til fredag ned i haven hos Marita Dalsgaards naboer i Stege Nor. Foto: Marita Dalsgaard - Privatfoto

Ifølge Marcus Mølbak, er der ikke noget, der tyder på, at billedet har ændret sig siden.

Når priserne efter en oversvømmelse tager et voldsomt dyk, så er det ifølge klimaøkonomen et tegn på, at der er noget information og risikovurdering, som boligejerne ikke får inddraget i købsprocessen.

- Det (prisforskellen, red) fortæller mig, at boligkøberne godt er klar over, at der er en risiko, men det fortæller mig også, at boligkøberne i nogle tilfælde undervurderer risikoen, fortæller Marcus Mølbak.

I Hesnæs Havn på Falster blev vandet højere end 1,62 meter under weekendens vilde vejr.

I Hesnæs Havn på Falster blev vandet højere end 1,62 meter under weekendens vilde vejr. Foto: Tom Hinsby / Privatfoto

I sidste ende kan det vise sig at blive et problem for både banker og realkreditinstitutter, hvis boligejerne ikke kan indfri de lån, de har taget i forbindelse med huskøbet, vurderer klimaøkonomen.

Stiller ikke højere krav

VIDEO: 20.01.22 Forhøjet vandstand: Skælskør slap med mindre oversvømmelser
112news.dk

Spørger man Finans Danmark, der er interesseorganisation for landets banker og realkreditinstitutter, er det helt op til det enkelte realkreditinstitut at vurdere, om der kan lånes til en bestemt ejendom. 

Læs også

Supermarked druknede i stormfloden - 83 ansatte sendt hjem

Læs også

Supermarked druknede i stormfloden - 83 ansatte sendt hjem

Derfor henviser Finans Danmark til banker og realkreditinstitutter.

I en mail til TV 2 skriver et af landets største realkreditinstitutter, Realkredit Danmark, at der "som udgangspunkt ikke bliver stillet hårdere krav til kreditvurderinger af boliger, hvor risikoen for oversvømmelse er højere".

Da købmand Harly Jacobsen om morgenen lørdag den 21. oktober mødte ind i sin forretning, stod der en meter vand i i stueetagen, imens kælderen under forretningen var fyldt med vand.

Det skyldes ifølge cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, at huspriserne "i et vist omfang" har taget højde for risikoen i boligens prissætning.

Cheføkonomen påpeger desuden, at det stigende omfang af klimarelaterede vejrhændelser er en ny risikotype. 

Derfor vil han ikke udelukke, at der fremover kan ske ændringer i forhold til, hvordan Realkredit Danmark risikovurderer.

Sources


Article information

Author: Frank Lowe

Last Updated: 1699303442

Views: 1031

Rating: 4.3 / 5 (70 voted)

Reviews: 92% of readers found this page helpful

Author information

Name: Frank Lowe

Birthday: 1963-11-07

Address: Unit 0422 Box 0729, DPO AA 91888

Phone: +4322046383188278

Job: Fashion Designer

Hobby: Hiking, Skydiving, Chess, Photography, Metalworking, Fishing, Skateboarding

Introduction: My name is Frank Lowe, I am a bold, unguarded, clever, capable, candid, dedicated, rich person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.