Der kan være store summer på spil, når gamere handler med udsmykning og udstyr i nogle af de mest populære computerspil.

Fænomenet kaldes skins, og sidste år betalte en dansker eksempelvis mere end 900.000 kroner for udsmykning til et våben i computerspillet Counter-Strike.

Handlen menes at være den dyreste af sin slags, men den er langtfra den eneste.

De seneste år er der således vokset flere handelsplatforme og danske Facebook-grupper frem med tusindvis af medlemmer, som køber og sælger skins.

Men for de tusindvis af danskere, der hvert år handler med skins, kan en ubehagelig overraskelse være på vej, hvis de ikke har sat sig grundigt ind i moms- og skattelovgivningen.

Det afslører et opsigtsvækkende – men også i vide stræk overset – svar fra skattemyndighederne.

En integreret del af spillet

Præcis hvor mange der i Danmark handler med skins, er ikke muligt at opgøre, da det sker på tværs af spil og handelsplatforme. Men alene for computerspillet Counter-Strike drejer det sig formentlig om cirka 100.000 personer, anslår Mathias Hermansen

Han er medstifter af handelsplatformen Gamerpay, har tidligere været vicedirektør i den digitale tøjbazar Trendsales og bygger sit bud på dels de 30.000 brugere, Gamerpay selv har, og dels på antallet af medlemmer i de største danske Facebook-grupper.

- Det er vigtigt at forstå, at i Counter-Strike er skins en helt integreret del af spillet. Det er ikke nogen lille investeringsniche. Alle, der spiller Counter-Strike, vil være bekendt med det her, siger Mathias Hermansen.

Også i onlinespil som Roblox, Fortnite og League of Legends er det i et omfang muligt at købe skins, og alene i Danmark bliver der formentlig handlet med skins for et trecifret millionbeløb – eller endnu mere – hvert år, vurderer flere kilder over for TV 2.

Skins som samleobjekter

For nogle er handlerne med skins blevet så omsiggribende, at det nærmest minder om et arbejde.

Unge kan således tjene hundredtusindvis af kroner på at handle med de virtuelle udsmykninger uden at forlade deres eget værelse, og for de allerbedste kan der være tale om en millionbeskæftigelse.

- Når man taler med de unge, så er det at eje et skin det samme som at købe en trøje fra Gucci. Mange har nok en opfattelse af skins som samleobjekter på linje med sneakers, ure, tasker eller tøj, siger Mathias Hermansen.

Der er bare ét problem med den opfattelse: Sådan ser skattemyndighederne ikke på sagen.

En af dem, der har handlet med skins til Counter-Strike i stor stil, er Asger Yde, der i dag er 18 år gammel.

Han begyndte at sælge udsmykningen til våben i skydespillet omkring konfirmationsalderen og fik hurtigt etableret sig som en troværdig handelspartner.

Det gjorde, at han som teenager nåede at sælge for et millionbeløb og tjente flere penge, end han nogensinde kunne have drømt om, hvis han havde arbejdet som tankpasser eller som kassemedarbejder.

- Jeg har lavet regnskaber og været i dialog med Skat om, hvordan det skulle gøres. Men vi har også været lidt på bar bund, for Skat har ikke tidligere haft nogen god guide eller nogen klare svar, siger Asger Yde til TV 2.

På grund af det bindende svar fra Skatterådet er han stoppet med at sælge skins, og han tror ikke, at han kan få en stor momsbøde i nakken. Men omvendt ved han det heller ikke med sikkerhed:

- Det var på grund af det her, at jeg stoppede med at handle med skins. Jeg har hele tiden tanken i baghovedet, om Skat nu kan finde på at give mig en momsbøde. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg er da lidt nervøs.

I et såkaldt bindende svar har Skatterådet slået fast, at man skal betale moms af hele sin omsætning, hvis man sælger skins for mere end 50.000 kroner om året.

Det betyder, at hvis man køber et skin til Counter-Strike for 100.000 kroner for at sælge det videre, skal man betale 25 procent i moms. Det vil altså sige, at man skal sælge det samme skin for 125.000 kroner bare for ikke at miste penge på handlen.

Hvis man omvendt sælger sko, ure eller tøj, man selv har brugt, skal man kun betale moms af ens fortjeneste. Det skyldes den såkaldte brugtmomsordning, der har eksisteret siden 1994.

Selvom forskellen kan lyde som en teknikalitet, kan den være tusindvis af kroner værd for gamere over hele landet.

Det slår Skatterådet fast efter at være blevet spurgt af en yngre mand, der går i skole, spiller Counter-Strike i sin fritid, og som forventer at kunne sælge skins for cirka en halv million kroner om året.

- Det vurderes, at spørger (den yngre mand, red.) ikke vil være berettiget til at anvende brugtmomsordningen, idet skins er en elektronisk leveret ydelse, lyder det i svaret fra Skatterådet.

Utidssvarende regler

Ud over den konkrete sag, hvor Skatterådet har slået reglerne fast, bliver der i øjeblikket ført flere større og mindre sager.

Revisionshuset BDO har således tidligere beskrevet en anden sag, der er ved at blive behandlet ved Landsskatteretten.

Her havde en yngre mand gennem flere år solgt og købt skins i et sådant omfang, at han endte med en samlet moms- og skatteregning på 1,8 millioner kroner.

Ifølge BDO’s chefkonsulent og skatteekspert Henning Boye Hansen er det positivt, at reglerne nu bliver udfordret, fordi de på mange måder er utidssvarende. Ud over brugtmomsordningen kunne man også skele til for eksempel bitcoin, når man betaler beskatning af skins, mener han.

Fordi bitcoin bliver betragtet som et investeringsobjekt i stedet for en vare, skal der ikke betales moms ved salg, og noget lignende kunne man forestille sig med skins, siger Henning Boye Hansen.

- Som reglerne er lige nu, risikerer nogle unge mennesker at få en kæmperegning fra skattemyndighederne, flere år efter de stoppede med noget, der måske bare virkede som en leg for dem, siger han til TV 2.